I år er det 50 år siden, at hallerne blev indviet

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på google
Del på email

28. august 1971 blev den første store hal i det, der senere skulle blive til halkomplekset i Jyllinge, indviet. Det er altså i år 50 år siden.

Det første spadestik var blevet taget i juli 1970, og pengene til halbyggeriet var blevet indsamlet ved en stor folkelig indsats. Der blev blandt andet solgt andelsbeviser af 100 kroner, og da det viste sig ikke at være nok, blev der arrangeret i alt 11 byfester, hvis overskud gik til byggeriet af hallen. I alt blev der samlet én millioner kroner sammen, hvilket svarer til 8,5 millioner kroner i nutidens penge.

Da den ene hal var færdig, gik man i gang med den anden. Og nu, hvor man var i gang, så etablerede man også svømmehallen. Pengene til svømmehallen blev blandt andet rejst ved at sælge fliser til 100 kroner stykket. De fliser kan man stadig se den dag i dag under svømmehallens vand. Der blev solgt i alt 490 fliser.

I 2011 blev der produceret et hæfte om Jyllingehallernes tilblivelse – det kan du finde (og læse) her.

Det nye moderne halkompleks har ikke så mange år på bagen – og blev til baggrund af en lokal katastrofe.
9. juli 2014 kl. 17.43 gik alarmen hos det lokale brandvæsen – der var ild i taget på Jyllingehallen. Ilden bredte sig voldsomt og betød, at de to haller udbrændte og svømmehallen blev stærkt sodskadet. Genopbygningen tog flere år – men til gengæld fik vi et smukt, moderne idrætsanlæg.

Magasinet Jyllinge skrev for et par år siden en reportage om branden. Den kan du læse her.

Det sker